DMU: Både ødelagt og overset natur

Naturbeskyttelse.dk mener: Det er en flot og grundig undersøgelse DMU har leveret, og set i lyset af at DMU er kendt for at holde sig på den absolut sikre side i deres arbejde, bekræfter undersøgelsen desværre at tabet at natur er meget stort i nogle områder.

I Ringkøbing-Skjern og Jammerbugt kommuner er hhv. 28 og 33% af den beskyttede natur omfattet af potentielle konfliktaktiviteter, det skal dog bemærkes at disse kommuner er specielt udvalgte som potentielle konfliktområder. I gennemsnit er 8,8% af det vejledende registrerede § 3-areal berørt af aktiviteter, der potentielt er i konflikt med lovgivningens bestemmelser, og i den tilfældige stikprøve fra 21 kommuner varierer dette fra 1,4% i Syddjurs kommune til 20% i Haderslev kommune. Efter korrektion af tallene  ender landsgennemsnittet på mellem 2,0% og 5,6% eller et tab på mellem 9.200 og 19.500 ha beskyttet natur. ( læs Naturbeskyttelse.dks forbehold)

Det omfattende tab af natur var Naturbeskyttelse.dk bekendt med, men der hvor vi for alvor har fået ny viden er at kommunerne kun er bekendt med forholdene på mindre end 10 % af arealet med ulovlige aktiviteter og har gennemført eller indledt sagsbehandling i kun 3 % af de overtrædelser, der er registreret i undersøgelsen. Det vidner om at der hverken er tid eller ressourcer til at sikre Danmarks natur i kommunerne.

Udrag af Pressemeddelse fra DMU:

Der er store forskelle på, hvor godt der er styr på registreringen af den beskyttede natur i kommunerne. Det viser en stikprøveundersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet af de områder som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Der har i de senere år været flere eksempler på, at beskyttet natur er forsvundet til trods for beskyttelsen. Det har svirret i luften med mange forskellige bud på problemets omfang, men det har skortet på pålidelig dokumentation. Naturstyrelsen har derfor bedt DMU om at undersøge udviklingen i de beskyttede naturtyper fra 1995-2008 i forbindelse med ministeriets § 3-serviceeftersyn.

Både ødelagt og overset natur

Resultatet af DMU’s undersøgelse foreligger nu i form af en grundig dokumenteret rapport. Som DMU fortalte i starten af november (link) viser undersøgelsen, at der er arealer med beskyttet natur, der er gået tabt som følge af både lovlige og ulovlige aktiviteter. Undersøgelsen viser, at det drejer sig om 2,0-5,6 % af de beskyttede arealer, svarende til mellem 9.200 og 19.500 hektar på landsplan.

Årsagerne til at natur er gået tabt er først og fremmest opdyrkning, men også bebyggelse, infrastruktur, tilgroning, tilplantning og tørlægning har toldet på den beskyttede natur.

Undersøgelsen viser også at der findes oversete naturarealer svarende til en 7-10 % forøgelse af det kendte areal med beskyttet natur. Den oversete natur kan estimeres til en samlet forøgelse af det beskyttede areal med mellem 27.000 og 41.000 ha for hele landet. Hertil kommer nyudviklet natur svarende til en 1-4 % forøgelse af det kendte areal med beskyttet natur, der tilsvarende øger det kendte areal med 5.000 til 15.000 ha.

Samlet set viser stikprøveundersøgelsen en afvigelse på 10 – 20 % i forhold til det registrerede areal med beskyttet natur.

Seniorrådgiver Bettina Nygaard er overrasket over at undersøgelsen har vist, at vi ved så lidt om vores beskyttede natur:

”Kommunernes evalueringer af de undersøgte arealer har jo vist, at der er store huller i vores viden om den danske natur. Både den som er vejledende registreret, og den som ikke er kommet med i registreringen i første omgang. Det har også vist sig, at en del af de registrerede områder ikke opfylder lovens betingelser for beskyttet natur, så hvorvidt det samlede naturareal vil vise sig at være større end den vejledende registrering angiver, er et spørgsmål, som kun en ny, grundig kortlægning vil kunne afklare.”

Stikprøveundersøgelsen har haft fokus på de arealmæssige ændringer af den beskyttede natur og omfatter således ikke en vurdering af naturarealernes tilstand og dermed deres værdi som levesteder for de vilde dyr og planter loven har til formål at beskytte. Men ifølge Bettina Nygaard har nyudviklet natur ikke samme biologiske værdi som gammel natur:

”Hvis man opdyrker et gammelt overdrev, forsvinder de typiske dyr og planter, som levede her. Genopretter man derefter et nyt overdrev ved at opgive dyrkningen af en mark, skal man ikke forvente, at arealet har samme værdi som levested for overdrevets flora og fauna. Dels tager det tid for arterne at indvandre til et nyt område, særligt hvis der som i det danske landskab er langt mellem spredningskilderne, og dels vil den opgivne mark i mange år være præget af næringsstoffer fra dyrkningen, hvilket begrænser udviklingen af en god naturtilstand.”

Nødvendigt at tjekke i felten

Et realistisk billede af både areal og tilstand af vores beskyttede natur kan imidlertid kun opnås ved en kortlægning af naturen i felten. Til brug for en sådan kortlægning har DMU udviklet standardiserede metoder, som har været afprøvet og evalueret med succes. (http://www.dmu.dk/dyrplanter/naturtilstand/)

Store forskelle mellem kommunerne

Når man dykker ned i undersøgelsens mange tal, viser det sig at der er meget store forskelle mellem de undersøgte kommuner. Det gælder både med hensyn til hvordan udviklingen har været, jf. figuren herunder, og i kommunernes kendskab til de ulovlige aktiviteter.

De kommuner, der har bidraget til undersøgelsen, er umiddelbart bekendt med forholdene på mindre end 10 % af arealet med ulovlige aktiviteter og har gennemført eller indledt sagsbehandling i 3 % af de overtrædelser, der er registreret i undersøgelsen. Flere kommuner har dog ikke umiddelbart haft adgang til gamle sager fra amternes tid, og andelen af overtrædelser, der har været behandlet administrativt, kan således være højere.

Bettina Nygaard advarer da også mod at give kommunerne hele skylden:

”Man kan ikke klandre kommunerne for alle uoverensstemmelser mellem de vejledende registreringer af beskyttet natur og naturarealernes aktuelle udstrækning. En stor andel af de ændringer vi har fundet strækker sig tilbage til amternes tid.”

Andelen af det beskyttede § 3-areal hvor der er registreret afvigelser fra den vejledende udpegning i undersøgelsen fordelt på de 21 kommuner i den tilfældige stikprøve.

Afvigelserne er fordelt på følgende kategorier, jf. figuren til højre:

• ”Ulovlige tilstandsændringer” (ofte opdyrkning af ferske enge).
• ”Lovlige tilstandsændringer” (typisk opførelse af sommerhuse på heder, hvilket er lovligt i sommerhusområder udlagt før 1992).
• ”Ukendt § 3-status” (beskyttelsesstatus kan ikke vurderes uden en feltbesigtigelse)
• ”Ikke omfattet af § 3” (områder som ifølge kommunernes vurderinger ikke lever op til lovens definitioner)
• ”Ikke vurderet” (aktiviteter der potentielt er i konflikt med naturbeskyttelseslovens § 3, men ikke er vurderet af kommunen).